Få et grønnere køkken med lækre krydderurter i potter

Planter er utroligt in, og grøn er kort sagt det nye sort. Derfor er der mange, der gerne vil indrette deres hjem med så mange planter som muligt.

Dog kniber det nogen gange med at få det grønne ud i køkkenet, da det kan være svært at finde planter, som passer ind, og som finder sig i os og fugt fra madlavningen.

Heldigvis kan man ved at plante krydderurter i potter bringe noget grønt ud i køkkenet, som samtidig kan forbedre madlavningen.

Når man planter sine yndlingskrydderurter, vil man nemlig ikke kun have mulighed for at nyde de fine planter, men også lade bladene eller stilkene indgå i madlavningen. Derfor er det på flere måder den optimale måde at gøre køkkenet lidt grønnere og mere indbydende på.

Kom godt i gang med urterne

Krydderurter er ikke alene lækre, men også dekorative. Hvis du finder matchende potter og sætter urterne sammen i et hjørne af køkkenet eller på en hylde, kan de blive en dekoration af køkkenet i sig selv.

Dermed er det kun en bonus, at de velduftende urter også kan indgå i madlavningen og gøre retterne endnu mere spændende og smagfulde. Der er flere måder at komme i gang på, hvis du gerne vil have flere urter i dit køkken.

Du kan enten vælge at købe frø og gro planterne helt fra bunden, eller du kan købe planterne færdige i supermarkedet og sætte dem i din egen krukke.

Førstnævnte metode er for dig, der måske allerede har lidt grønne fingre og vil være sikker på, at dine krydderurter er 100% økologiske. Men hvis du vil godt og hurtigt i gang med at bruge krydderurter i køkkenet, er det en genvej at købe planterne, når de er fuldvoksne.

Mange muligheder til netop din smag

Krydderurter er en hel verden for sig selv, der kan tilføre utrolig dybde til din madlavning. Der findes nemlig et væld af forskellige urter, herunder klassikere som persille, dild, purløg, oregano og basilikum.

Blandt de mere eksotiske findes koriander, citrongræs og måske chilier. Det smarte ved at gro sine egne krydderurter er, at du kan udvælge dine favoritter og plante dem, du bruger allermest.